1 time i stearinlysets skær

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

I morgen, lørdag den 24. marts, er det tid til Earth Hour.

Tænd en masse stearinlys, find Ludospillet, skakbrættet eller spillekortene frem og sluk TV’et og lamperne. Eller tag godt med tøj på og sæt jer uden for med et tæppe og se på stjerner.

Ahh… Det er da mega hyggeligt 😍

Jeg fornemmer, at fænomenet vokser og dét med god grund. Med den fremtid vi har i vente, er vi nødt til at give miljøet opmærksomhed. Naturligvis også meget mere end bare den ene time!

Men jeg tror på, at det kan hjælpe at have den her slags “happenings” til at gøre det sjovere og mere jordnært. På den måde tiltaler man også et bredere publikum – og ikke kun nørderne, der følger med i udviklingen.

Så er der diskussioner om, hvor meget stearinlysene forurener over hele kloden i den time, men lad os nu holde fokus på det større billede ☝️😊

God Earth Hour 🌍

2018’s prøvelser – tag kontrollen!

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Oprydningen er i gang over det hele, og det er så spændende at mærke, synes jeg. Mange rydder op i sit rod og sit liv – helt uafhængigt af hinanden. Det får mig til at tænke over en masse ting…

Hvis dit liv larmer, er der noget galt, og det kalder på handling. Jeg hader udtrykket “tag ansvar” – det provokerer mig – så jeg vil hellere sige “tag kontrollen”.

Når jeg har længere perioder, hvor jeg ikke ser mine veninder, kan jeg mærke en følelse af en slags “enspænderhed”… Jeg føler, at jeg bliver sat på prøve hver eneste dag, at jeg har rigtig mange problemer, og at det KUN er mig, der har dem. Jeg føler, at jeg har rigtig mange overvejelser og spørgsmål, som det KUN er mig, der har.

Efter noget tid begynder følelsen at virke lammende og klaustrofobisk. Det hele er for overvældende. Verden er for stor, og det er MIG, der ikke kan håndtere den. Mig der gør noget forkert, fordi JEG ikke kan tilpasse mig.

Så mødes jeg med mine veninder, og vi snakker og snakker til den lyse morgen. Vi snakker om alt dét, der betyder noget, dét der ligger os alle på sinde, uden at vi ved det. Dét der virker overvældende for os, og som vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere. Og vi har det alle på samme måde.

Mine tanker er: Er det mon bare dét at blive voksen? Er det sådan her, det her? At man famler lidt i blinde og kun bliver klogere af de mentale lussinger, som livet bringer? Hvad med glæden og trivslen?

Jeg har ikke fundet frem til svarene endnu, men for at finde frem til dem og glæden og trivslen, tror jeg på, at man er nødt til at rydde op. I sine ting, omgivelser, i sine relationer, i sit professionelle og private liv, i sine følelser. Og jeg elsker at blive inspireret af andre og deres beslutninger. Især når de går imod den umiddelbare fornuft.

En af mine veninder var ulykkelig i sit job, og hun sagde op – uden noget i baghånden. “Jeg har valgt at være arbejdsløs”, siger hun uden nogen kvaler – og jeg bliver sgu helt stolt i mit stille sind. Hun “ryddede op” og pludselig var det som om at ting omkring faldt på plads omkring hende. Andre i min omgangskreds bliver fyret, og det er det bedste, der er sket for dem – få måneder efter har de en lederstilling og tager kontrollen tilbage BIG time.

Jeg kan godt lide at tænke på, at universet styrer os i den retning, vi skal. Jeg kan bare ikke altid forstå, hvorfor universet skal fortælle os det på den måde, det gør… Ved først at styre os i en forkert retning for derefter at give os en lærestreg. Hvorfor skal vi blive kede af det først? Hvorfor skal vi blive vrede og føle afmagt? Hvorfor skal vi være i en konstant tilstand af at falde og rejse os igen? Og igen og igen…

Når jeg ser på mig selv og mennesker omkring mig og de prøvelser, som vi kommer ud for, kan jeg blive helt mundlam. Jeg fatter ikke, hvor mange kameler der skal sluges og alle de radikale og ultimative beslutninger, der skal tages…

Risikoen ved at leve på den måde er, at man bliver kynisk og bitter. To af de følelser, jeg frygter allermest i verden. Jeg vil kunne glæde mig og føle mig tryg i den glæde.

Vi skal ikke acceptere, at livet larmer, og vi må stræbe efter at finde frem til roen. Vi skal huske, at vi har valget til at tage kontrollen og gøre os selv glade.

Aloe Vera-magic!

img_7009Da jeg var på Gran Canaria for nogle måneder siden, så jeg, at der var Aloe Vera over det hele. Creme, gel, juice!

Jeg købte en pakke med hjem med gel til øjne og krop og en ansigtscreme.

Før har jeg lovprist kokosolie til huden, især oplevede jeg, at det var godt ift. urenheder. Jeg tror, at jeg har fundet kokosoliens overmand – Aloe Vera! Det er også rigtig godt, hvis man bliver solbrændt.

Det er som om det både renser, fugter og udtørrer – på den helt rigtige måde 🙂 Man kan smøre gelen eller cremen på hele kroppen eller  ansigtet, men man kan også blot placere det på urenhederne, og allerede næste dag er de faldet. Meget effektivt!

Jeg har ikke lige set disse produkter eller lignende herhjemme (og hvis de er her, kan de nok ikke fås til samme pris), men må holde øjnene åbne, for Aloe Vera-beholdningen er udtømt 😛

Jeg drømmer lidt om at anskaffe mig en plante  – måske jeg selv kan lave en gel?

Smørelse til huden


img_7013
I dag er den første dag, jeg rigtig mærker sommeren. Det var også på tide… og så skal solcremen jo frem. Den har ganske vist været fremme tidligere, men det er noget tid siden nu. Desuden bør man faktisk året rundt gå med creme, der har solfaktor i sig…

For nogle måneder siden læste jeg en artikel om solcreme. Avisen (husker desværre ikke hvilken) havde undersøgt en masse forskellige og rangeret dem efter hvor miljøvenlige, de er. Dem til højre er de bedste, dem til venstre er de slemme 🙂

Jeg blev glad for at se, at min primære solcreme fra Melissa var øverst på listen, men samtidig ærgerlig, da jeg så, at min sekundære solcreme fra Riemann lå nederst. Jeg havde åbenbart to ekstremer i huset 😛

Så er det evige spørgsmål jo… Skal den smides ud, fordi den ikke er miljøvenlig, eller skal den bruges op, nu hvor købet er gjort? Jeg vælger at beholde den – fortsat som back-up.

Det mest interessante ved listerne er, at nogle af de dyreste mærker, jeg kender, er på B-listen. Altså indeholder de mest kemi! Man skulle jo mene, at jo dyrere et produkt er, jo flere ressourcer har et firma, og jo større mulighed har de for at gå i spidsen. Her er der syn for sagen om, at kvalitet og pris ikke hænger sammen!

Se på billederne ovenfor, hvor din solcreme ligger!

Posedamens eventyr

img_6632Jeg forsøger at minimere mit forbrug af indkøbsposer… så derfor gemmer jeg dem allesammen, for så at kunne genbruge dem… jeg glemmer dem desværre bare tit, når jeg skal handle ind…

Det kender sikkert rigtig mange af jer, og så ved I nok også, hvad det resulterer i: psyko mange poser.

Jeg havde samlet alle mine poser i en større pose og sat den i skabet, men efterhånden kunne jeg ikke presse flere poser ned i posen.

Hvordan kan jeg få brugt alle de her f-ing poser???

Det tydede jo bare på, at der kom flere og flere til samlingen.

Min faster er kræmmer og tager på marked 1-2 gange om ugen i hele sommerperioden, og det er ligesom blevet moderne at give folk deres nyligt indkøbte varer med i poser.

Så hey! Alle poser blev foldet og lagt pænt sammen. Der var garanteret over 100! 😮 Lidt ærgerligt, at jeg ikke fik vejet dem, hehe.

Nu er jeg af med laaangt størstedelen, og hun blev glad for dem. Win-win all over the place 😃👏