Drop p-pillerne

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Tilbage i 2012 oplevede jeg at være meget depressiv og have nogle sindssyge humørsvingninger. Det var svært for mig at sætte en finger på, hvad det skyldtes. Det var også deromkring, at jeg begyndte at tænke mere på økologi og “back to the nature”-livsstilen.

Så jeg droppede p-pillerne… Jeg havde startet på dem i 2009, da jeg fik min første kæreste. Vi var så kun sammen i tre måneders tid, men DENGANG var han en kæreste i mine øjne. Lad det nu ligge 😛

Jeg kan kun anbefale at lægge dem på hylden. Nu er det slut med at proppe sig med hormoner hver dag, og det dér mas med at huske at tage dem every f-ing day – IT’S GONE!

Det var så tit, at jeg glemte det og tog to dagen efter. Det var et rod og slet ikke stresset værd. Desuden hørte jeg mere og mere om den forhøjede risiko for blodpropper.

Ganske rigtigt er der udgifter til kondomer nu istedet, og det kan da være lidt øv sommetider at afbryde det hele for at tage en gummihat på… MEN! Det er altså hundrede gange bedre at vide, at man er “clean”, så de følelser og humørsvingninger, man måtte opleve, ikke skyldes kunstig kemi, men blot ens reelle følelser 🙂

Jeg føler mig som et meget bedre menneske, der er i kontakt med sig selv.

Faktisk spredte det sig i min venindekreds, og vi er flere, der er gået “off the pill”. Prøv det!

Vaskeæg(te) succes

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Så løb jeg tør for vaskemiddel fra Helsen og skulle prøve EcoEgg-vaskeægget fra Suztain!

Det føltes ret uvant at starte en vask uden at åbne sæbeskuffen, så det forvirrede mig lidt. Hvad vaner dog kan gøre ved en! 😛

Med ægget fulgte poser med mineralske kugler. I pakken er der til 210 vaske – not bad for 200 kr.

Tre vaske er nu klaret med ægget, og det fungerer fuldkommen efter hensigten. Kan varmt anbefales!

Læs mere om ægget HER

Giv en kylle!

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Jeg får mange mails og SMS’er fra nødhjælpsorganisationer, og jeg vil så gerne bidrage til alle, men det er der ikke penge til.

Jeg modtager bl.a. SMS’er fra Folkekirkens Nødhjælp, og i går stod der, at man kunne give en kylling til en familie ved at bidrage med 20 kr. Dér kan alle være med, og dét kan vi li’ 😀

De opfordrede til at dele budskabet, så her kommer SMS’en:

“Giv årets bedste påskegave: En levende kylling til en fattig familie. Med en kylling får hele familien mad på bordet og kan skabe sig en ekstra indkomst ved salg af æg. Sms KYLLE til 1911 (kr. 20), og skab påskeglæde hos dem, der mangler alt. Vi ønsker dig en glædelig påske, Folkekirkens Nødhjælp.”

 

God påske til jer her på den sidste dag!

Når du skal flytte ind i en ny lejlighed…

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

“Pas på pengene” som Onkel Danny ville sige 🙂 Her kommer et indlæg om noget, som er virkelig vigtigt for dig, der skal flytte ind i en ny lejlighed.

En af mine naboer er kommet i den situation, at hun ved fraflytning har fået en regning på 14.000 kr. Det skyldes, at der på synsrapporten ved fraflytning er en masse anmærkninger… Som i en MASSE anmærkninger!

Hun havde ikke selv mulighed for at være tilstede ved synet, og det viste sig at være rigtig skidt.

Hendes situation er der mange, der har stået i. Faktum er, at man ikke kan stole på boligforeninger, og man er nødt til at være krakilsk – for det er de nemlig, når de har mulighed for det.

Husk ALTID at tage billeder og at lave en fyldestgørende liste over ting, der mangler, er ødelagte eller slidte, når du flytter ind et sted. Det store arbejde er ikke spildt – det lover jeg.

Tjek grundigt: gulvet, loft, døre, dørkarme, skabe, vindueskarme, paneler, vægge, blandingsbatteri, håndvask, toilet… Alt skal noteres.

De sidste fem år har jeg flyttet rigtig meget, og det lykkedes mig at få alle 10.000 kr. af depositummet tilbage fra min første lejlighed, det næste sted mistede jeg kun 500 kr. i depositum, og det lykkedes mig at slå omkring 8000 kr. af fraflytningsregningen det sidste sted, jeg boede. Det var pga. mine billeder, synsrapport og stædighed.

Du skal altså være med til synsrapport både ved indflytning og fraflytning og sikre dig, at alt noteres. De kommer til at synes, at du er irriterende, men sådan må det være. Ved min synsrapport spurgte inspektøren: “Har du dårlig erfaring med det her?” – jep! Og så kommanderede jeg ham videre rundt i lejligheden med mine pegende fingre 😛

Men det gør, at jeg har en god og rolig fornemmelse omkring min fraflytning, så jeg kan kun anbefale jer at gå igennem “the awkwardness”.

 

Komposterbart på tilbud

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Feeedt! På min tur i Meny så jeg, at der var komposterbare affaldsposer og fryseposer (og hundeposer) på tilbud.

Det har jeg længe villet prøve, så nu skal det være.

Alt er et skridt på vejen til en mere bæredygtig livsstil. Også selvom det er et lille skridt 🙂

Meny er i øvrigt en rigtig god butik med et spændende og bredt udvalg af bl.a. laktosefri, økologiske og veganske varer.

Øko-garn fra Afrika…

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Jeg mødte en pige på Copenhell, da jeg var frivillig dér sidste år. Hun hedder Maria, og vi har fået lidt mere kontakt til hinanden, efter jeg opdagede, at hun i vinters boede i Trondheim, hvor min kæreste kommer fra.

Hun har også interesse for økologi og miljø, så jeg får en besked fra hende i ny og næ med tips. Hun fortalte en dag, at hun skulle i gang med at strikke karklude til hjemmet – om hun skulle strikke nogen til mig. Meget gerne, tak 😀 Det er da ikke hver dag, man bliver spurgt om den slags!

Vi skrev lidt frem og tilbage omkring garn. Det fedeste ville jo være, at det var økologisk.

Så tippede hun mig om, at jeg nok skulle prøve at kigge efter noget lokalt eller i hvert fald nationalt, da meget økologisk garn kommer fra Afrika…

Se dét anede jeg jo intet om.

Hendes pointe var, at hvis det kom fra Afrika, kunne det næsten være det samme, for man ville støtte transporten og dermed CO2-udgiften forbundet derved.

Så nu skal jeg på jagt efter noget økologisk, måske endda lokalt produceret, garn. Man kan jo lige så godt gå all-in!

Og det er faktor!

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Så er det blevet tid til at finde solcremen frem – foråret er landet!

Det er faktisk forkert… Det er tid til solcreme hele året rundt.

Solens stråler er skarpe og kan også ødelægge vores hud om vinteren. Det er derfor vigtigt at beskytte sig altid, medmindre man selvfølgelig ligefrem ønsker sig rynker og pigmentfejl!

Det er heldigvis mere og mere udbredt at putte solfaktor i almindelig ansigtscreme. Helsen har et godt udvalg!

Jeg bliver nemt brun, og sådan har det altid været. Jeg har ikke været god til at bruge solcreme – jeg har rent faktisk nægtet sommetider. Jeg ville jo gerne være brun!

Da jeg var teenager med uren hud og senere, da jeg havde en depression, gik jeg i solariet. Ikke meget, men bare så jeg fik lidt farve og D-vitamin.

Ja, solariet giver også D-vitamin.

Men her de seneste år har jeg opdaget små nye skønhedspletter rundt omkring på kroppen og især i ansigtet. Det er der ikke noget specielt skønt ved.

Så nu prøver jeg at blive bedre til at bruge solcreme – også på læberne! Det gør av at have solbrændte læber! Og jeg køber ikke de dér faktor 10 mere. Det hedder helst mindst 30.

Nyd solen 😀

Det tager ét minut

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Som jeg har skrevet før, så behøver det ikke være svært at bidrage.

Dét med underskrifter er eksempelvis blevet nemmere end nogensinde. Jeg skriver altid under, hvis jeg støder på en indsamling omkring miljø, genbrug og nødhjælp, og jeg vil gerne dele de links med jer.

Her er en kampagne af WWF om krav til supermarkeder:

https://bidrag.wwf.dk/supermarked

Som de skriver: “Jo flere vi står sammen om at kræve bæredygtig mad, desto større pres på supermarkederne – og dermed konkret handling til gavn for naturen, dyrene og kommende generationer.”

Ved at skrive under, stiller du disse 5 krav til supermarkederne:

  1. Mit supermarked skal gøre det attraktivt og let for mig at vælge grøn og klimavenlig mad.
  2. Mit supermarked må aldrig smide spiselig mad ud.
  3. Mit supermarked skal sikre, at jeg altid kan vælge en vare økologisk.
  4. Mit supermarked skal sikre, at fisk og skaldyr er fanget og produceret uden at skade naturen.
  5. Mit supermarked skal sikre, at ingen varer har bidraget til at ødelægge tropisk skov.

 

Skriv under – det tager ét minut! 🙂

En god grund til at handle i Matas

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Da jeg var frivillig i en Røde Kors-tøjbutik og fik mig en pause udendørs med en kollega, så jeg nogle store gennemsigtige sække ved Matas. De var fyldt med sæber. Vi blev herre nysgerrige og tænkte straks, om det var noget, man i al smug kunne snuppe (ja, I’m not proud).

Step by step sneg vi os ind på de store poser, men til vores ærgrelse var emballagerne tomme, totalt tomme.

Hvorfor havde de dog alt det stående, når det var tomt? Det måtte jo betyde, at nogen havde brugt sæben op og afleveret emballagen. Er der virkelig nogen, der gør det?

Jeg husker ikke hvor lang tid, der gik, men jeg fandt i hvert fald ud af, at Matas tager imod emballagen for at genbruge det. Der står åbenbart en beholder i butikken. Siden jeg aldrig har set den, tænker jeg, at den nok ikke er så synlig. Det kunne de måske arbejde på for at fremme det genbrugen endnu mere.

Først for nyligt fik jeg egentlig undersøgt det nærmere, og Matas skriver på deres hjemmeside, at de tager imod alle tomme emballager – bare produktet er købt i Matas. Plastikken går til bl.a. markeringskegler i forbindelse med vejarbejde.

Er emballagen markeret med faremærket eller lavet af metal, skal det afleveres ved disken.

På hjemmesiden står, at glas og pap fra butikken også genbruges. Matas skriver, at de er den eneste detailkæde, der på eget initiativ indsamler og genbruger emballage fra alle produkter i kædens butikker. Derudover understreger de hvor stor en indsats, de gør for miljø og sundhed ved at forbedre indholdet af deres varer.

Jeg foretrækker efterhånden at gøre alle mine køb i helsen, men her er da en god grund til at handle i Matas.

 

Kilde: matas.dk

En smuttur til Gran Canaria

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Jeg var så heldig at blive inviteret til Las Palmas af min kusine i en forlænget weekend.

Der var langt… 5,5 time i fly. Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med, men jeg blev lidt bleg, da min kæreste påpegede hvor langt, der var…

Det er først inden for de seneste år, at jeg rigtig har rejst og fløjet. Første gang var i 2009 som 18-årig. Det sidste halve år er det blevet til mange ture. Når man har en norsk kæreste, kommer det lidt af sig selv.

Men jeg har ALDRIG været så langt væk før. Det ligger jo lige ved siden af Afrika. Whaaat! Meget syret.

Jeg er altid ret overbevist på, at jeg bliver syg af maden, overfaldet på gaden, at jeg bliver udsat for terror i flyet, eller at house keeping stjæler mine ting.

Det her var f.eks. mig i Berlin for en måned siden:

Ansat: “House keepiiiing!”
Mig: “Øhhh, nein?!”

Det ligger bare i mig at være meget homebound og have en frygt – eller i hvert fald stor skepsis – for især lande, der ikke minder om mit eget.

Men jeg følte mig meget tryg på Gran Canaria… Meget overraskende. Folk var utroligt søde og afslappede. Dårlige til engelsk, ganske vist, men det lykkedes jo alligevel at forstå hinanden.

Jeg har altid bloggen i tankerne, når jeg bevæger mig rundt, og at gå en tur i det lokale supermarked er altid spændende. Et supermarked siger meget om et lands kultur, synes jeg. Også dér blev jeg meget overrasket. De havde rækker af økologiske og glutenfri, laktosefri og jeg-skal-komme-efter-dig-frie produkter. Jeg fik sådan en lyst til at købe alle de former for planteyoghurt, der var på hylderne.

Barnet i mig bliver selvfølgelig også lokket mod den totalt modsatte grøft med den radioaktive skriggrønne jelly-dessert og popcorn i regnbuefarver, haha.

Det var ret fantastisk at se, at en så lille ø går så meget i front!

Faktisk havde de flere små butikker udelukkende med økologisk og allergivenlig mad. OG! Tingene er så dejligt billige. Der er rig mulighed for at gå på kulinarisk opdagelse mellem palmer og surferbølger på Gran Canaria.

Earth Hour – kort og godt

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

I dag er det den 25. marts, og det er dagen for WWFs internationale klimakampagne Earth Hour.

Was ist das, tænker du?

I en time fra kl. 20:30-21:30 slukkes lyset rundt omkring i hjem og virksomheder verden over. Man kan tænke, at en time ikke batter, men det er en symbolsk handling, der sætter fokus på miljøproblemerne.

Det skal især sende en besked til politikere og beslutningstagere om at tage aktion.

Der skal naturligvis arbejdes året rundt for at forbedre miljøet, og derfor har WWF skrevet 60+ i deres logo for Earth Hour. Der er 60 minutter i en time, og plusset repræsenterer resten af året.

Dét som dagen i dag også kan er at få dem med på banen, der normalt ikke gør så meget for klimaet. Alle kan slukke lyset i en time, og det er nemt at gøre til en hyggelig ting! Vær parat med stearinlys og guf. Måske et brætspil med familie eller venner?

Vi ses i mørket kl. 20:30 🙂

 

Kilde: wwf.dk

 

Okay, hjemmestrikkede bind…

Foto: paapinden.dk

Foto: paapinden.dk

Jeg var simpelthen nødt til at researche på det og skrive et indlæg om det.

Det viser sig altså, at der er kvinder derude, der bruger hjemmestrikkede bind. Jeg synes, at det er interessant, når nogen går all the way.

Jeg forestiller mig, at et sådan bind ikke kan suge eller være tæt nok til at holde på noget, og jeg forestiller mig naturligvis en lidt nasty gang vasketøj.

Jeg fandt en hjemmeside kaldet paapinden.dk, hvor man kan finde alt i strik. Irene Birk er strikkeren og ejer af hjemmesiden, og hun blev kontaktet af Danmarks Designskole i forbindelse med et UNICEF-projekt. De havde udviklet et Knit Kit, der skulle hjælpe piger i tredjeverdenslande til at lave deres egne genanvendelige hygiejnebind i strik.

Irene fik frit spil til at lave sin egen version af sådan et bind. Hun var allerede garvet til at strikke genanvendelige bleer til sine børn, så hun havde et godt udgangspunkt. Og hun har altså ret godt styr på det…

Hendes bind består af bambusgarn, fordi det er antibakterielt og har en god absorberingsevne, skriver hun. Under det strikkede lag, placerede hun et sugende lag af flonel og et af hampstof, som hun også bruger i bleerne. Det nederste lag består af fleece, og det gør vingerne på bindet også. Fleece fungerer godt som barriere og bruges også i strikkede bleer. På vingerne har hun sat knapper, så bindet kan lukkes fast om trussen.

Til at starte med strikkede hun med limegrønt garn, og som hun skriver: “Bare tanken om, hvordan det ville se ud i brug, stoppede mig fra at benytte den farve til de færdige bind”. I see it… Så hun valgte lilla og pink istedet.

Trods de mange lag skulle bindet være forholdsvis tyndt pga. de valgte materialer. Læs meget mere på hendes blog.

Tanken om at tage genbrug så langt, har vist ikke strejfet mig før, og det er heller ikke noget, jeg pt har planer om at gøre, men det var interessant at læse om… Og in case, at nogen af jer ikke havde hørt om det før, ville jeg smide idéen jeres vej 🙂

 

Kilde: paapinden.dk