Vindmøller og depression?

Butik med overskudsmad

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Jeg sidder og ser programmet “Penge” på DR1, og det er simpelthen så spændende. De fortæller om madspild og hvordan du kan undgå det. Det er super nemt og lige i bloggens ånd!

Gode grunde:
Du mindsker affaldsbelastningen
Du mindsker miljøbelastningen
Du har bedre samvittighed
Du sparer penge

En rådgiver fra Stop Spild Af Mad, som vi har nævnt før, hjælper en familie med at undgå madspild. Pas på med at benytte dig af tilbud – bare fordi det er tilbud! Overvej om du kan spise det – skulle det alligevel ske, at du får købt for meget, kan du fryse det ned. Læg en madplan for fx en uge og køb kun det, du skal bruge.

Mangler du inspiration til retter? Min blogger-veninde har en lækker madblog, Slim Food, med udgangspunktet: “Altid at bruge hvad jeg har, i stedet for at købe ind hele tiden – det giver nogle nye og spændende kombinationer og ikke mindst mindre madspild”.
Som eksempel: På billedet ses græskarkerner fra mit Halloween-græskar som jeg ristede sammen med nogle solsikkekerner, jeg havde liggende. De kan bruges som snacks eller crunch på salater.

Folkekirkens Nødhjælp åbner en butik der sælger overskudsmad fra andre butikker i 2015. Den kommer til at hedde WeFood (læs mere her) og vil ligge på Nørrebro. De søger frivillige – måske er det noget for dig?
Overskuddet fra WeFood går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for at bekæmpe sult blandt verdens fattigste. Dét er da WIN-WIN!

 

-Signe

Kilde: dr.dk, noedhjaelp.dk, slimfood.bloggersdelight.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vindmøller og depression?