Natur = losseplads

image

Foto: Signe Eurén

Jeg gik mig over skrald og møg, der mødte jeg en gammel smøg…

Jeg var på pant-rov, og det var helt vildt som det flød med skrald. Jeg forstår bare ikke hvorfor man ikke rydder op efter sig selv. Det er virkelig: Ude af syn, ude af sind! Det nærmede sig næsten rumænske tilstande!

Da jeg i 2009 deltog i et miljøprojekt i Rumænien, var vi en dag ude at rydde op i bjergene.
Det var vanvittigt så meget, vi samlede ind på et relativt lille skovområde og blot på få timer. Man kunne se hvordan naturen kæmpede for sit liv. Noget af skraldet måtte vi lade ligge, fordi det ikke kunne lade sig gøre at rive det fri. Skovbunden forsøgte at opløse det, og det var rørende på en sær måde.

Det fik mine øjne op. Jeg har aldrig overvejet, at nogen kunne finde på at bruge skoven som losseplads? Eller det var en mærkelig hybrid af et hjem og en losseplads. Der var tæpper, puder, sko og madrester, og det gjorde det næsten lidt grænseoverskridende at komme så tæt på noget, der er så langt fra det, vi kender herhjemme.

Og netop fordi vi har det så godt som vi har det, bør vi tage ansvar.

Jeg læste forleden ordene: “Vi har ingen Planet B”!

 

– Signe

Bytte-bytte-købmand

foto

Foto: Signe Eurén

Jeg elsker at blive positivt overrasket, og jeg er nok et forholdsvis pessimistisk menneske, så det sker ikke så tit!

Jeg læste en artikel i go’e gamle MetroXpress om vores miljøminister Kirsten Brosbøl, som opfordrer os alle til at dele. Så i stedet for, at vi alle køber en græsslåmaskine til flere tusind kroner, bør vi låne af hinanden, dele eller bytte.

Jeg bor i en ungdomsbolig med egen have på 4 m2, og det virker super fjollet at købe en maskine, så jeg sagde til min farmor og faster, der også interesserer sig for genbrug, at de skulle sige til, hvis de så en billig skubbe-maskine. Min farmor sagde, at sådan en havde hun da liggende, og den kunne jeg bare få. Fedt!! Som hun sagde: “Det handler bare om at råbe op”.
Hvis min nabo spørger om han må låne, skal han da være velkommen. Alt andet er fjollet. Der er jo flere gode ting ved det! Jeg sparer penge, og jeg er ikke så øm over for den. Havde jeg givet 2000 kr., var det nok anderledes.

Har man en god kemi med sine naboer, bør man oprette en ordning, synes jeg. Man kunne stille et skur op med alle de forskellige ting, som man ikke bruger så tit – værktøjer og den slags. Lave en månedlig betalingsordning, og så kunne alle benytte sig af tingene.

Man kunne også lave bytte/sælge-aftener, hvor alle medbringer deres frasorterede tøj. Det har jeg været til, og det er super hyggeligt!

Way to go, Kirsten Brosbøl! Dejligt med en kreativ og fornuftig politiker!

 

– Signe

Kilde: mx.dk

Kender du det?

foto(1)

Foto: Signe Eurén

Lige for tiden har jeg simpelthen en udlængsel. Det får jeg i perioder, og det er en frustrerende følelse, når man ingen penge eller tid har. Jeg drømmer om at tage metroen til lufthavnen og tage det første fly væk – nærmest uanset destination. Jeg trænger til at se noget nyt og møde nogen nye mennesker!

Mange undrer sig over hvorfor jeg har valgt at flytte tilbage på landet efter at være bosat i Kbh. Jeg er kommet frem til, at jeg bare ikke kan lide at være i Kbh længere tid af gangen. Det har jeg faktisk aldrig kunnet, men jeg troede, at det havde ændret sig med tiden – det har det ikke.

For mig er “det rigtige liv” et liv med økonomisk overskud og den frihed, det giver. Jeg er træt af at glo på min sølle konto og juble over de 5000 kr. i SU, der går ind hver måned. Jeg er så heldig, at jeg ikke har en høj husleje, men den fjerner alligevel halvdelen af min indtægt. Derefter er der ungdomskort til 600 kr., internet 200 kr. osv. Jeg er virkelig træt af det.

Men jeg har faktisk fundet et svar på mine bønner… Det hedder workaway! Det eneste man skal spare op til er selve rejsen og de lommepenge, man vil have med. Man går ind på workaway.info og finder det land, man vil være i. Så kigger man på en masse forskellige værter og ser hvad de har af arbejdsopgaver, de ønsker man foretager sig. Det er alt fra børnepasning til at bygge en lade. Man giver dem en hjælpende hånd, og de giver en kost og logi. Jeg synes, at det er genialt.

Der er også et alternativ, og det kaldes couchsurfing. Det betyder, at du skal spare op til selve rejsen, mad og lommepenge, men ikke logi. Du kan gå ind på couchsurfing.com og finde det land, du ønsker at rejse til og finde en vært.

Så hvis man har mulighed for at lægge nogle hundrede kroner til side hver måned et halv til helt år, er rejsen ikke så langt ude i fremtiden alligevel.

 

– Signe