En smuttur til Gran Canaria

En god grund til at handle i Matas

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Da jeg var frivillig i en Røde Kors-tøjbutik og fik mig en pause udendørs med en kollega, så jeg nogle store gennemsigtige sække ved Matas. De var fyldt med sæber. Vi blev herre nysgerrige og tænkte straks, om det var noget, man i al smug kunne snuppe (ja, I’m not proud).

Step by step sneg vi os ind på de store poser, men til vores ærgrelse var emballagerne tomme, totalt tomme.

Hvorfor havde de dog alt det stående, når det var tomt? Det måtte jo betyde, at nogen havde brugt sæben op og afleveret emballagen. Er der virkelig nogen, der gør det?

Jeg husker ikke hvor lang tid, der gik, men jeg fandt i hvert fald ud af, at Matas tager imod emballagen for at genbruge det. Der står åbenbart en beholder i butikken. Siden jeg aldrig har set den, tænker jeg, at den nok ikke er så synlig. Det kunne de måske arbejde på for at fremme det genbrugen endnu mere.

Først for nyligt fik jeg egentlig undersøgt det nærmere, og Matas skriver på deres hjemmeside, at de tager imod alle tomme emballager – bare produktet er købt i Matas. Plastikken går til bl.a. markeringskegler i forbindelse med vejarbejde.

Er emballagen markeret med faremærket eller lavet af metal, skal det afleveres ved disken.

På hjemmesiden står, at glas og pap fra butikken også genbruges. Matas skriver, at de er den eneste detailkæde, der på eget initiativ indsamler og genbruger emballage fra alle produkter i kædens butikker. Derudover understreger de hvor stor en indsats, de gør for miljø og sundhed ved at forbedre indholdet af deres varer.

Jeg foretrækker efterhånden at gøre alle mine køb i helsen, men her er da en god grund til at handle i Matas.

 

Kilde: matas.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En smuttur til Gran Canaria