Birkenstock på tilbud!

Øko-sex?

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Jeg var simpelthen for nysgerrig…

Jeg har gjort lidt research, og man kan rent faktisk være bæredygtig i sengen!

Økologisk glidecreme og økologiske veganer-kondomer? Tja, hvorfor ikke? 😀

Kondomer fra det australske mærke Glyde er både veganske og økologiske, hvilket betyder, at de – i modsætning til andre kondomer – ikke er lavet af stoffet kasein, som tilsyneladende kommer fra mælk. Istedet er de lavet af et bestemt tidsel-ekstrakt, der har samme egenskaber som kasein.

Kondomerne er lavet af naturgummilatex og består altså udelukkende af naturmaterialer. De er tilmed pakket under kontrollerede Fair Trade-forhold i Malaysia.

Hvordan er prisen så? Faktisk koster de kun 10 kr. mere end de almindelige fra RFSU. Desuden skulle der ikke være nogen ubehagelig gummismag eller -lugt. Så hey! For mig at se, er der ingen god grund til ikke at gå over til denne veganske udgave af gummihylstrene 😀

… Og glidecremen?

Jo, den hedder JO NATURALOVE, og den består af 95% økologiske ingredienser. Den har en flot gylden farve og er lavet af kamille. Jeg måtte lige snuse til den. Den dufter ret godt – ikke af kamille, men af chokolade, hmm…?

Der er mange gode ting at sige om den. Den blev kåret som den bedste vandbaserede glidecreme i 2016.

Den er også parabenefri, glycerinfri, petroleumsfri, glutenfri og ikke testet på dyr.

Prisen er ca. 40 kr. mere end for en almindelig fra RFSU, dvs. prisen lander på ca. 130 kr.

Mærket JO arbejder på at forsyne forbrugerne med naturlige ingredienser, men stræber også efter at bevare og beskytte de naturlige ressourcer og biodiversitet. De stræber efter at støtte dyrevelfærd og reducere afhængigheden af genetisk modificerede ingredienser.

Der kan altså lægge meget arbejde bag glidecreme. Det giver da lidt perspektiv.

“Have fun and play the natural way!” lyder det fra JO 😛

 

Kilde: beauty-supply.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Birkenstock på tilbud!