

Old news for nogen, men jeg vil nævne det alligevel.
For et års tid siden hørte jeg om parfume og andre kemiske stoffer i hygiejnebind. Man skulle tro, at det var løgn, eftersom det ligesom er noget, man skal have ved et af de mest følsomme steder på kroppen – og vigtigste steder.
Men ikke desto mindre er det rigtigt.
Nogen vil sikkert mene, at jeg er mega oldschool og vildt ubæredygtig, fordi jeg stadig bruger bind og ikke er gået over til menstruationskoppen (aka “LadyCup”) endnu. Koppen er ellers 100% win-win! For kun 160 kr. kan du få en OrganiCup, som altså er økologisk, kan bruges i op til 8 timer ad gangen og kan holde i op til 10 år :-O
Koppen er det mest optimale valg i forhold til miljø, og den skulle faktisk være ret genial i aktion. Jeg overgiver mig nok snart til den – måske et kommende projekt in the name of the blog? 😛
Men tilbage til bind…
Imens jeg overgiver mig til koppen, vælger jeg bind uden parfume og andre skadelige stoffer. Jeg har igennem længere tid købt Änglamark, men ellers har jeg altid brugt Libresse. Hvis der er andre, der heller ikke lige har givet sig hen til koppen endnu, kan I kigge med her.
Bind kan, ud over parfume, indeholde klorrester, tungmetaller og sprøjtemidlet glyphosat. Tænk.dk skriver, at man ikke behøver at bekymre sig så meget om kemien, da det forekommer i så lille en grad. Jeg vil nu undgå det alligevel.
“Hvorfor er det så vigtigt at undgå parfume og kemi?” tænker du. Det er det, fordi du kan risikere at udvikle parfumeallergi, og det har man resten af livet. Der er ifølge Greenpeace fundet videnskabeligt bevis på, at der er sammenhæng mellem de kemiske stoffer (som også findes i vores tøj, madprodukter og husholdningsprodukter) og fertilitetsproblemer, kræft, adfærdsproblemer m.m.
Se en fuld oversigt HER, hvor man har rangeret mærkerne efter indholdet af kemi. De bedste har naturligvis fået et grønt mærke, de mindre gode et gult og dem, man bør undgå har fået et rødt mærke. Heldigvis og til min overraskelse har langt de fleste et grønt mærke, nogle få er gule og kun ét er rødt. Jeg har her plukket de mærker, jeg tror, er mest udbredte:
Grøn: Änglamark, men faktisk også et mærke i den helt anden grøft, nemlig Budget Bind
Gul: Libresse Ultra Thin
Rød: Always Ultra med parfume
En Googlesøgning viser, at synderen er Always. Jeg kan læse mig frem til, at de i december 2015 stoppede med at have parfumerede bind i Danmark, men de sælger stadig trusseindlæg med duft. Til at starte med var det ikke tydeliggjort på pakkerne. Mange skulle have haft held med at få pakken byttet til en uden parfume. Blot fordi Always ikke har dem i Danmark mere, kan det være, at de stadig forekommer i butikker, som importerer fra andre lande.
Hvis man vælger bind, der har Svanemærket, skulle man være safe ift. parfume. Astma Allergi-forbundet har udviklet en smart app KEMILEX, hvor man kan slå produkter op og tjekke dem for kemi. Læs mere om den HER.
Jeg kunne gå meget mere i dybden, men jeg vil holde det kort og informativt, så det er nemmere at træffe nogle bedre valg.
Ta’ lige en sniffer, hvis du har Always liggende 😀
Kilder: tænk.dk, astma-allergi.dk, madogliv.dk
Jeg har formentlig nævnt bogen herinde før, men nu gør jeg det igen.
“Ryd op i dit rod” af Karen Kingston er en af de bedste bøger, jeg har læst. Jeg læser ikke så tit, fordi jeg ikke kan holde fokus, tror jeg, men denne bog bør alle anskaffe sig. Den er oversat til dansk, meget letlæselig, hyggelig og morsom.
Den er step-by-step og utrolig inspirerende. Jeg kunne ikke slippe den, da jeg først var gået igang – og jeg kunne ikke slippe min oprydning heller. Det er en fantastisk psykologisk proces at gå igennem, og det er noget, der varer ved.
Man får kendskab til Feng Shui igennem denne bog. Det er ikke voldsomt og fanatisk, men logik og jo, måske lidt “hokus-pokus”, men in a good way.
Alle rum og bygninger er delt op i ni felter, den såkaldte Bagua. Står man i døren, ser man eksempelvis kærlighedsfeltet længst væk i højre hjørne og økonomifeltet længst væk i venstre hjørne. Jeg følte, at disse ni felter motiverede mig ekstra til at rydde op – at jeg ved at rydde op, kunne påvirke min livssituation på en håndgribelig måde, gav mig fornyet energi og en følelse af kontrol.
Jeg har haft fat i alle kasserne i kælderen utallige gange efterhånden, fordi lysten til at rydde op og sortere er kommet over mig. Der er derfor heller ikke så mange tilbage, og jeg har et godt overblik over, hvad jeg har. Men det handler ikke kun om at få ryddet op. Det handler også om at holde det ved lige, og det er nok dét, der er det største problem for mange.
Men tænk på de ni felter!
Det sidste år har været hårdt for mig med kærestesorg, og både jeg og min lejlighed var påvirket. Da jeg begyndte at komme lidt ud af helvedesrøgen, kom jeg i tanke om “Ryd op i dit rod”. Jeg besluttede mig for at gøre noget ved min situation, så jeg sorterede, smed ting ud, gav ting til genbrugsen og ryddede op. Og SÅ begyndte jeg at pleje kærlighedshjørnet. Jeg købte friske blomster, købte to ens fyrfadsstager og sørgede for at have levende lys så tit, jeg kunne. Jeg stillede en metronom, som symboliserede min kærlighed til musikken, en invitation til min lille nieces dåb og andre ting, der mindede mig om kærlighed.
Grunden til, at jeg købte to ens stager var, at det symbolisere tosomhed. Hvis den ene var højere end den anden, ville det symbolisere ubalance og et skævt magtforhold.
BONUSINFO: Efter kun et par uger med pleje af kærlighedshjørnet, dukkede min nye kæreste op.
Pointen er at kommer du af med rodet i dit hus, kommer du af med rodet i dit liv. Bogen er enormt spændende, og man kan vælge at gå så meget eller lidt ind i den, man vil.
God oprydning! 😀