Aloe Vera-magic!

img_7009Da jeg var på Gran Canaria for nogle måneder siden, så jeg, at der var Aloe Vera over det hele. Creme, gel, juice!

Jeg købte en pakke med hjem med gel til øjne og krop og en ansigtscreme.

Før har jeg lovprist kokosolie til huden, især oplevede jeg, at det var godt ift. urenheder. Jeg tror, at jeg har fundet kokosoliens overmand – Aloe Vera! Det er også rigtig godt, hvis man bliver solbrændt.

Det er som om det både renser, fugter og udtørrer – på den helt rigtige måde 🙂 Man kan smøre gelen eller cremen på hele kroppen eller  ansigtet, men man kan også blot placere det på urenhederne, og allerede næste dag er de faldet. Meget effektivt!

Jeg har ikke lige set disse produkter eller lignende herhjemme (og hvis de er her, kan de nok ikke fås til samme pris), men må holde øjnene åbne, for Aloe Vera-beholdningen er udtømt 😛

Jeg drømmer lidt om at anskaffe mig en plante  – måske jeg selv kan lave en gel?

Smørelse til huden


img_7013
I dag er den første dag, jeg rigtig mærker sommeren. Det var også på tide… og så skal solcremen jo frem. Den har ganske vist været fremme tidligere, men det er noget tid siden nu. Desuden bør man faktisk året rundt gå med creme, der har solfaktor i sig…

For nogle måneder siden læste jeg en artikel om solcreme. Avisen (husker desværre ikke hvilken) havde undersøgt en masse forskellige og rangeret dem efter hvor miljøvenlige, de er. Dem til højre er de bedste, dem til venstre er de slemme 🙂

Jeg blev glad for at se, at min primære solcreme fra Melissa var øverst på listen, men samtidig ærgerlig, da jeg så, at min sekundære solcreme fra Riemann lå nederst. Jeg havde åbenbart to ekstremer i huset 😛

Så er det evige spørgsmål jo… Skal den smides ud, fordi den ikke er miljøvenlig, eller skal den bruges op, nu hvor købet er gjort? Jeg vælger at beholde den – fortsat som back-up.

Det mest interessante ved listerne er, at nogle af de dyreste mærker, jeg kender, er på B-listen. Altså indeholder de mest kemi! Man skulle jo mene, at jo dyrere et produkt er, jo flere ressourcer har et firma, og jo større mulighed har de for at gå i spidsen. Her er der syn for sagen om, at kvalitet og pris ikke hænger sammen!

Se på billederne ovenfor, hvor din solcreme ligger!