Gratis kaffe og croissanter – ja tak!
Kom ud af fjerene!
I denne uge kan du nemlig høre om sex i 1700-tallet, mens du nyder din morgenkaffe og en croissant. Det kan man da ikke sige nej til?
Det sker i forbindelse med Golden Days Festivalen og under navnet “Wake up”.
Arrangementet er helt gratis og alle er velkommen. Det foregår i boghandlen Antheneum, som er en del af den non-profitte boghandelskæde Academic Books, hvis overskud går til studiemiljøerne på de universiteter, som kæden er tilknyttet.
Så er du frisk kl. 9, kan du lægge vejen forbi Frue Plads, smække måsen i sofaen og lytte til foredrag under temaet litteratur og kærlighed hele ugen.
Du kan tilmelde dig foredragene på Facebook.
– Signe
Kilde: universitetsavisen.dk
Ingen kommentarer endnu