Saml-selv-juletræ

Nejnejnej… Verden er af lave. Når man bliver så doven, at man ikke engang vil ud at købe et rigtigt juletræ og feje nåle op fra gulvet, er der noget galt. Det er altså min mening…

På flere områder, kan man sige, at det må være en fordel – det kan jeg godt se. Træet fælder ikke, det kan genbruges, det har den rigtige farve og form, og man bør vel egentlig ikke tage ud og fælde træer hvert eneste år for fornøjelsens skyld… Et plastiktræ kan bruges år efter år. Men julen handler om en vis substans og ægthed for mig, og jeg er yderst traditionel og konservativ hvad angår min jul. Det giver mig en del problemer hvert år – generelt har man faktisk mange problemer, når man er stædig.

Jeg kunne da være ligeglad med plastiktræer, men noget inde i mig, skræmmes af den slags. Der er mange ting, der farer igennem mit hoved. Primært bliver jeg nervøs omkring fremtiden – om mine fremtidige børn kommer til at opleve de ting, jeg mener er vigtige og har gjort meget for min personlige udvikling.

Hertil kan jeg også nævne, at jeg er en anelse anti-elektronik, når det kommer til børn. Ved de overhovedet hvad en skov er? Det er sgu for nemt at stikke dem en iPad. Når man har valgt at få børn, har man valgt at være forælder med alt hvad det indebærer. Man skal tage den rolle alvorligt.

Jeg ved godt, at det er farligt at konkludere, at man ikke er en god forælder, fordi man vælger et plastik-juletræ, men det er ikke den slags forælder eller menneske, jeg vil være.

Der skal dufte af gran til jul, og en af de tydeligste juleoplevelser, jeg har, er fra dengang mine forældre, min kære lillebror og jeg var ude på en juletræsplantage og vælge det HELT rigtige træ. Vi tegnede et skilt, skrev vores navne og reserverede det. Vi har skønne billeder fra den dag, vi fældede det. Det er nærmest et juleeventyr at tænke tilbage på. Dét skal mine børn opleve!

 

– Signe