H&M går forrest

Skrald er ikke bare skrald

thumb_IMG_0004_1024

Foto: Signe Eurén

Det er det eneste rigtige at sortere sit affald i rest og bio, men jeg blev pludseligt i tvivl om det egentlig er meningen, at man skal smide bio direkte op i affaldsbeholderen udenfor? For hvis jeg bare bruger den samme plastikskraldepose som til restaffaldet, går idéen jo en anelse fløjten?

Jeg slog det op på nettet, og det er tilsyneladende forskelligt fra kommune til kommune. I Slagelse kommune ser det ud til, at de omdeler de bestemte poser, og i Odsherred kan man godt bruge alm. plastikskraldeposer (ikke indkøbsposer). Der står intet om det på min egen kommunes hjemmeside.

Er du i tvivl om, hvordan man gør i din kommune, så tjek deres hjemmeside eller send dem en mail. Det har jeg gjort nu, så jeg ikke behøver fundere over det længere.

Så lige noget andet… I Holbæk kommune er der storskrald i næste uge (uge 18), og det kan være ret spændende at gå på opdagelse i alt det, der står rundt omkring. Man skal altid huske på, at dét der er skrald for nogen, kan være guld for andre!

Jeg læste i Metroxpress forleden, at vi faktisk bogstaveligt talt smider guld ud – 300 ton guld i Danmark hvert år. Det er så vigtigt, at vi smider vores elektroniske apparater til genbrugspladsen og ikke direkte ud i vores egne beholdere. Der bliver skrottet genanvendelige materialer til en værdi af 48 mia. euro om året! Det er da tankevækkende, synes jeg… Igen kan jeg sige, at jeg er stolt af at bo i Danmark, hvor vi er enormt dygtige og kreative i forhold til genbrug og miljø. Som I ved, ser jeg ret tit dokumentarer på Netflix, og Danmark bliver virkelig tit nævnt pga. vores idéer og projekter.

MEN vi kan dog altid blive bedre! Problemet starter jo egentlig ikke med skraldet – det starter med forbruget. Så overvej om du lige har brug for at købe den nyeste gadget – måske kan du låne eller leje? Og har du virkelig brug for den nye iPhone 6, når du har en iPhone 5, der intet fejler? Og skulle den fejle noget, så overvej reparation.

Nyd vejret derude!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

H&M går forrest