Alternativ til de farverige engangsklude

Gamle telefoner i skuffen = money

Photo: Gabriel Freytez – pexels.com

Jeg fik en ny telefon for nogle måneder siden og lagde min iPhone 6S i skuffen som en back-up. Jeg havde bare allerede en iPhone 4S som back-up, så jeg besluttede mig for at tjekke, hvad jeg kunne få for 6’eren, hvis jeg solgte den.

Der er nogle hjemmesider, der gerne vil købe vores gamle telefoner – faktisk sommetider helt tilbage til de gamle Nokia’er.

For nogle år siden samlede jeg dem, vi havde i huset, og undersøgte hvilke virksomheden ville have, og hvad de ville give. Jeg kom af med tre stk. og tjente 78 kr. Nej, det er ikke meget – og det var et relativt stort (også sjovt) arbejde at komme ind på de gamle mobiler og få slettet alt – men jeg synes, at det var dét værd! Den virksomhed var DROP N SHOP (tjek dem ud her).

De skriver på deres hjemmeside:
“Win-win situation:
DROP N SHOP sælger din brugte mobil videre på det internationale marked og på den måde bidrager både du og vi til at genbruge grejet. Hvis ikke mobilen kan sælges som den er, skiller vi den ad, genbruger om muligt udvalgte dele og sender det ubrugelige elektronikskrot til genanvendelse.”

Dét kan vi godt li’!

Prismæssigt er det naturligvis en anden snak med smartphones. Dem kan man få meget mere for. Faktisk fik jeg hele 2000 kr. for min iPhone 6S hos virksomheden Phonetrade.dk (tjek dem ud her). De ville ikke købe 4’eren, så den har jeg stadig i skuffen som back-up.

Find dine gamle telefoner frem og se, hvad du kan få for dem! Det er da dumt at have penge liggende i skuffen, og telefonerne mister bare mere og mere værdi jo længere tid, de ligger der. Jeg vil dog anbefale dig til ikke at sælge telefonen til “den første og bedste”, for nogen vil give mere end andre – og hvorfor ikke få så meget ud af den som muligt?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alternativ til de farverige engangsklude