Avispapirets nye dimensioner!

Øko-økonomi

image

Foto: Signe Eurén

120 millioner i Finanslovens økologipakke i perioden 2015-2018, dvs. 30 millioner om året. Pengene skal fungere som opbakning, da de økologiske landmænd har sværere ved at få det til at køre rundt end dem med almindeligt landbrug. Økologi-varer er jo dyrere, og ikke alle er villige til at give prisen. Som studerende er man virkelig nødt til at prioritere. Jeg har fx valgt at prioritere økologiske æg, fordi jeg efterhånden har set mange programmer omkring problematikken med høns, der slet ikke har ordentlige levevilkår. Så er der andre områder, hvor jeg må nøjes.

Jeg klapper i mine små hænder over denne aftale, og det gør Økologisk Landsforening også. Jeg synes, at det er skønt, at Danmark går i spidsen for kampen om et bedre miljø. Det kan vi være stolte af.

Så må vi vel hellere også nævne COP20…  Selvom det egentlig ikke er noget, der er værd at tale om. Ligesom FN-mødet endte det med at blive en slatten aftale som ikke er ambitiøs nok, mener en dansk miljøorganisation kaldet 92-gruppen. Rasmus Helveg Petersen har været meget i TV for nyligt omkring emnet og er blevet konfronteret med det. Han virkede en anelse træt og arrogant omkring det, efter min mening. Så vidt jeg forstod, synes han, at det var en god start på noget større.

Det tyder på, at alle havde forventet en del mere af mødet, men landene kunne ikke blive helt enige ved COP20. De rige lande kunne ikke finde ud af hvor mange penge de ville give til ulandene til reduktion af CO2, og det gav den effekt, at ulandene ikke ville forpligte sig til noget. Jeg forstår ikke helt hvordan man kan gå til sådan et stort møde og ikke have besluttet sig på forhånd til hvor meget finansering, man vil yde. Og helt ærligt… Så lyder det barnligt og egoistisk. Jeg synes, at de skal tage sig sammen og tage vores alles liv alvorligt. 2014 er virkelig et bevis på, at jorden er under pres!

 

– Signe

Kilde: dr.dk, tv2.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Avispapirets nye dimensioner!