Det smager ik’ af fisk!

Det gør det i hvert fald måske ikke mere…

Jeg har længe gerne ville være medlem af Greenpeace, men har måttet vælge periodevis hvem jeg ville støtte, da jeg ikke har råd til så mange medlemskaber. Samtidig tænker jeg også, at jeg må tage mig lidt sammen, for 80 kr. er jo ikke meget. De penge ville sikkert blive brugt til noget andet alligevel – noget der slet ikke giver lige så meget mening!

Jeg blev stoppet af en frontløber (som det åbenbart kaldes) fra Greenpeace forleden, og egentlig havde jeg lidt travlt, men han var sgu så flink og stod med et eller andet blåt foldet papir i hånden som han ville have, at jeg skulle gætte hvad var. Jeg har meget svært ved bare at sige nej og gå videre, for de bliver sgu så glade, når der endelig er en, der stopper op. Han havde vist vendt den mærkeligt, så jeg kunne ikke se det, men det var altså en fisk.
Så fortalte han mig om problemet med overfiskeri, og jeg havde faktisk set en dokumentar om det for noget tid siden.

Der foregår nemlig voldsom overfiskeri ude på havene. De såkaldte monsterbåde sætter fiskebestandene under pres og ødelægger havbundene! De bruger bundtrawl, har meget bifangst og et højt brændstofforbrug. De sidder tung på markedet, så små fiskere, der arbejder på fair vis, har svært ved at få adgang til kvoter og dermed har svært ved at overleve. Det skyldes, at de store fartøjer bliver favoriseret politisk, og det vil Greenpeace sætte en stopper for med deres nye rapport og kampagne.

Han spurgte om jeg ville skrive mit navn på fisken og få taget et billede til deres kampagne. Til sidst vil de samle alle fiskene i et net – det lyder som en ski’e god idé i mine ører. Selvfølgelig ville jeg da det.
Bemærk, at jeg ikke skulle melde mig ind for at være med. Alle kan derfor støtte projektet! Han nævnte faktisk ikke medlemskab på noget tidspunkt, men det gjorde jeg så selv. Det bliver først trukket fra januar 2015, så det kommer ikke til at forstyrre mit psyko-stramme julegave-december-budget.

Jeg kendte til overfiskeri, så det var ikke overraskende, men noget, der overraskede mig var, at jeg var den første, der havde sagt ja til at få taget et billede. Betragt det som en selfie, så hjælper det måske!

 

– Signe

Kilde: greenpeace.org