Natur = losseplads

Jeg gik mig over skrald og møg, der mødte jeg en gammel smøg…

Jeg var på pant-rov, og det var helt vildt som det flød med skrald. Jeg forstår bare ikke hvorfor man ikke rydder op efter sig selv. Det er virkelig: Ude af syn, ude af sind! Det nærmede sig næsten rumænske tilstande!

Da jeg i 2009 deltog i et miljøprojekt i Rumænien, var vi en dag ude at rydde op i bjergene.
Det var vanvittigt så meget, vi samlede ind på et relativt lille skovområde og blot på få timer. Man kunne se hvordan naturen kæmpede for sit liv. Noget af skraldet måtte vi lade ligge, fordi det ikke kunne lade sig gøre at rive det fri. Skovbunden forsøgte at opløse det, og det var rørende på en sær måde.

Det fik mine øjne op. Jeg har aldrig overvejet, at nogen kunne finde på at bruge skoven som losseplads? Eller det var en mærkelig hybrid af et hjem og en losseplads. Der var tæpper, puder, sko og madrester, og det gjorde det næsten lidt grænseoverskridende at komme så tæt på noget, der er så langt fra det, vi kender herhjemme.

Og netop fordi vi har det så godt som vi har det, bør vi tage ansvar.

Jeg læste forleden ordene: “Vi har ingen Planet B”!

 

– Signe