Win-win er på Top50

Skrald = guld

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Skrald for nogen – guld for andre!

Denne lanterne fandt jeg stående ude foran et hus i forbindelse med storskrald. Jeg bankede på og spurgte, om jeg måtte tage den. Det måtte jeg gerne – og jeg elsker den!

Jeg er faldet over denne hjemmeside, storskrald.dk – og hvor er det en fantastisk side.

Når jeg er på genbrugspladsen, elsker jeg at gå rundt og snuse, og tit forstår jeg ikke, at folk har smidt disse ting ud. Det er jo som at gå på skattejagt! Desværre er mange af de ansatte nogle sure gamle mænd og forbyder en at tage noget med hjem. I don’t get it…….

Nogen har hørt min bøn, for i stedet for at smide det på genbrugspladsen, kan du “smide” det ind på denne hjemmeside. Der er masse af annoncer med ting, der gives væk. Der er primært møbler, men også elektronik, legetøj og byggematerialer!

Hvis du opretter en profil derinde, bliver du belønnet ved at optjene købekraft. Du har et Genbrugskort, som du kan bruge i forskellige tilsluttede butikker. Du optjener fx købekraft ved at benytte deres reparationsguide – hvis noget, du har fundet, er i stykker.

Alle er glade – som de selv skriver “Og så er ringen sluttet. Den der har noget tilovers og udviser bæredygtig adfærd, belønnes med ekstra købekraft, den der aftager noget fra storskrald.dk eller reservedelsland.dk får jo belønning i form af gratis goder, butiksindehaveren får flere kunder i butikken og mulighed for at vise sin grønne profil og det offentlige system aflastes i et vist omfang for håndtering af tiloversblevne ting og sager.”

 

Kilde: storskrald.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Win-win er på Top50