Dag 4 ud af 5

Juice-reboot overstået

IMG_2262

Foto: Signe Eurén

Jeg håber, at I har en dejlig påske derude. Husk at nyd vejret! Et lille tip til at gøre æggene lidt sjovere – put frugtfarve i vandet, når I koger dem. Det er virkelig festligt. Se blot billedet!

Nå… Jeg kom igennem de 5 dage og fik endelig noget rigtig mad i dag! Påskefrokost med tarteletter, fiskefilet, sild, æg, cheesecake, mmm…

De første 3 dage var kritiske, og jeg var fysisk dårlig, men den 4. dag om aftenen og den 5. dag havde jeg det godt. Jeg følte mig på en eller anden måde lettere i kroppen og mere udholden.

Så min konklusion er, at 5-dages-planen ikke er lang nok, men en god måde at prøve eksperimentet på. Igen er jeg ikke fed, syg og ved at dø som udgangspunktet er for mange af dem, der går på denne reboot, så jeg ved ikke helt, hvad det bedste er for nogen som mig. Måske er 5 dage nok – jeg ved det ikke?

Umiddelbart havde jeg stadig lyst til alle de usunde ting i dag, men jeg følte, at jeg ikke havde brug for lige så meget før jeg blev “tilfredsstillet”. Jeg læste, at man naturligvis skal passe på med hvad man spiser de efterfølgende dage, og man skal især undgå sukker, kød, brød og fedtholdig mad. Der står også, at hvis man spiser det alligevel, skal det være i små mængder, og det mener jeg, at jeg har gjort. Desuden var det kylling som er magert og rugbrød med en masser kerner (som man jo gerne må få), og det fedt jeg fik var fra flødeost og creme fraiche, så jeg tror ikke, at det er det værste. Så drak jeg da cola og spiste lidt vingummi, meeen… Sådan er det, hehe 🙂

Jeg nægter at tro, at disse 5 dage har været uden en eller anden form for virkning. Det er dyrt og lidt besværligt, hvis man ikke har så meget plads i sit køkken, men det kan anbefales at presse sig selv lidt og prøve det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 4 ud af 5