Bambus-tandbørsten...

Brug penge på kvalitet

Foto: Signe Eurén

Foto: Signe Eurén

Nu handler den her blog jo om at spare penge, og så kan dette indlæg virke lidt malplaceret.

Men det giver mening.

Igennem teenageårene brugte jeg stort set ingen penge på tøj og sko. Hver dag gik jeg i maosko (den klassiske flade sutsko) eller billige gårdsangersko fra H&M. Efter et par år på den måde bemærkede jeg godt, at jeg fik ondt i fødderne. Mere og mere. Men jeg reagerede ikke yderligere på det… Jeg elskede mine gårdsangersko – faktisk tapede jeg dem engang sammen med gaffa.

En svie i trædepuderne bredte sig og en generel ømhed og træthed i fødderne blev hverdag.

Nu er det så bare sådan, at mine fødder er helt ødelagte. Jeg har altid været platfodet, men nu har jeg også nedsunken forfod og begyndende hammertæer. Jeg har næsten ingen trædepuder, så jeg går direkte på mine knogler. Jeg har svien og smerter hver dag, også i knæ og ryg, og er helt overbevist om, at det ikke var blevet så slemt, hvis jeg havde vidst hvor vigtigt, ordentligt fodtøj er.

Jeg vil derfor give min viden videre – SPAR IKKE PÅ FODTØJ. Det kan ikke betale sig.

Heldigvis bliver man samtidig mere bæredygtig ved at bruge penge på kvalitet. Så nej, du sparer ikke umiddelbart, men ved at købe ét par rigtig gode sko til 1000 kr., slipper du for den dér køb-og-smid-ud-tendens, som man faktisk er en del af, når man køber et par sko til 80 kr. flere gange årligt.

… Og man skal prioritere sit helbred 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bambus-tandbørsten...